Efterårsferie 2016

Mandag 17. oktober – Søndag 23. oktober

Hver dag klokken 11:00 – 16:00

Mens Borgherren og hans tapre riddere er i krig for kongen har de tilbageblevne på borgen travlt med at gøre klar til vinteren. Forrådskammeret skal fyldes op, der skal hugges brænde og tømmeret til det nye håndværkerhus skal gøres klar så det ikke går til inden byggeriet til forår. Og selvom Herren ikke selv er hjemme fortsætter træningen af de kommende væbnere så de er klar til kommende års togter.

Madmor har gang i gryderne og vil helt sikkert også gerne have en hånd.

Vi byder velkommen til en uge fyldt med prøv-selv aktiviteter, forrådssamling, madlavning og Væbnerskole.

Som noget nyt kan du købe en middelalderlig lav-selv frokost

Stor Borgherre pølse eller kylling med fladbrød og rodfrugter som I selv tilbereder over bål. Kr. 45,-

Enkelte aktiviteter vil variere fra dag til dag

Mandag og Onsdag :
Slagtning

Onsdag og Fredag :
Indsamling af svampe, urter og rygning af fisk

 

Entré:
Voksne(over 16 år) kr. 100,-
Børn(over sværdhøjde) kr. 40,-
Væbnerskole kr. 25,-

Når entréen er betalt har du fri adgang hele efterårsferien