Falkonershow

Fredag, lørdag og søndag klokken 12:30 på borgpladsen

Falkoneren Joe og hans smukke fugle er igen i år kommet til Ulvsborg for at vise hvordan fuglejagt har været drevet også her i Danmark tidligere.

Det har i en lang årrække, helt tilbage til 1967, ikke været muligt at drive falkejagt her i landet men det ser nu ud til at ændre sig. Den siddende miljøminister har et flertal af folketinget bag sig, i ønsket om en lovændring.

Mandag, tirsdag og onsdag i næste uge afholder Joe Falkonerskole for børn der er interesserede i at lære mere om fuglene. Her vil det være muligt at lære arter, fodring pasning og jagt. I løbet af de 2 timer forløbet tager kommer børnene helt tæt på fuglene.

 

Historisk Værksted Fantastiske Oplevelser